Golfrejse med Calle

Andalusien & Algarve


Regelmæssigt i foråret og i det sene efterår tilbyder Calle klubbens medlemmer og sine andre trofaste gæster deltagelse på afslappende og varierede golfrejser til de smukkeste golfbaner i
Andalusien, Spanien eller Algarve, Portugal.

Arrild Golfklub tilbyder golfrejser, som andre kun kan drømme om!

Hvorfor?

Et blik på det daglige satellitvejrkort viser, at dette er det eneste hjørne af Europa, der efterlades af 90 % af lavtryksområderne. Turister, selv golfturister, er normalt ”barberet over samme kam”. Dog ikke på Costa del Luz, her bliver vi behandlet som gamle venner og er ligeværdige med de lokale beboere.

Men golfspillet er ikke afslutningen på dagens oplevelser hos os. Vi besøger de regionale markeder, udendørs museer, naturparker, historiske steder, fiskehaller og lokale beværtninger. Du kan måske også hoppe en tur i bølgerne i Atlanterhavet eller tage en måneskinstur. Du kan nyde synet af den imponerende natur ved kysten eller måske besøge den spanske by Sevilla. Eller hvad med byen Ayamonte, som er en lille hyggelig havne og grænseby. Byen er usædvanligt attraktiv og varieret.

Endelig er der også landsbyen Riu-Atlantico på klitterne i Canela (Kanel-øen), som efterhånden er blevet vores andet hjem, (med børnepasning og direkte adgang til stranden. Her byder området på 5 forskellige baner i det sydlige Algarve omkring Sotavento og
10 baner på det vestlige Costa de Luz, der giver dig spændende golfoplevelser indenfor bare 15 minutters kørsel. Blandt dem skal nævnes ”Bellavista”, en ”gammel dame” blandt golfbanerne, som blev bygget i 1916.

Så ingen kan hævde, at Calles golfrejser er kedelige. Faktisk er det det modsatte, der er tilfældet og måske også derfor, at der er så mange gengangere blandt deltagerne på hans golfrejser.